Værftet og skibene

BREAKING NEWS:

KGL. AGENT JØRGEN BRUHN, DANMARKS STØRSTE SKIBSREDER, VIL BYGGE ET AF LANDETS STØRSTE SKIBSVÆRFTER PÅ EN ØDE Ø.

Det ville en Tv-station sikkert skrive om mig i 2020. I hvert fald er der nogle danske museumsfolk, der har kaldt mig for min tids største skibsreder. Måske er det rigtigt.

25 skibe var det blevet til, da jeg i slutningen af 1847 bestilte fregatten Cherusker hos Thorkild Andersens i Aabenraa, men så var det også slut med at få bygget skibe i Aabenraa. Jeg besluttede at købe Kalvø i Genner Bugt, og ved juletid blev øen min for 4000 rigsdaler.

I januar 1848 gik arbejderne i gang med at opføre mit skibsværft.

Min ældste søn Hans skrev om forløbet:

”Paa Øen blev først bygget et lidet Skur, hvor 2 Heste og Arbeidsfolk havde Husly, indtil Huusene bleve byggede.

Det første Huus [bygmesterboligen] var det nu lige overfor Herrehuset beliggende,
det næstefterfølgende var Herrehuset [nu museet], derefter Vaaningshusene [Nyboderhuset] til Tømmermændene,
Smedien, og senere Stalden.

Samtidig med at husbyggeriet begyndte, anlagde Fader 1848 Hallingen [beddingen] til Skibsbygningen og saa Planhuuset”.

Oversigt over værftspladsen på Kalvø ved Aabenraa

Da det var færdigt gik bygningen af det første skib i gang.

Jeg havde ansat den 25 årige skibskonstruktør, Søren Schmidt, som bygmester, og som noget helt nyt blev det første skib, og for øvrigt også de efterfølgende, bygget efter tegning.

Ydre omstændigheder gjorde at det tog flere år inden den nye fregat løb af stablen.

Men om efteråret 1851 stævnede CALLØE ud fra Kalvø med kaptajn S. F. Wildfang på kommandobroen.

Værftet var nu klar til den næste opgave.

Søren Schmidt havde nu lavet tegningerne til et større, slankere og som det skulle vise sig, hurtigt skib.

I 1853 var det færdigt – fuldriggeren Calcutta.

Min skrivende søn Hans var fuld af lovord om fregatten:

“Calcutta var et af de smukkeste skibe, som vistnok eksisterede. Det var overmåde elegant i enhver henseende udrustet, og jeg har for min Part ikke set noget Skib, hvorpå har været mere flid gjort for at lave enhver ting smukt, og hele mellemdækket var malet som i en stor Salon”.

Det var et stort skib.

Det kunne rumme ikke mindre end 480 Cl og var dermed omkring 200 Cl større end det hidtil største Aabenraa skib.

I slutningen af september 1853 lagde Calcutta ud fra Kalvø på sin jomfrurejse, med min søn Joachim Adolph som kaptajn.

I forrygende fart, med 14 – 15 knob, passerede det Rygen og gik op gennem Øresund til Helsingør.

Efter et kort ophold her fortsatte turen nordpå.

Men om natten mellem den 4. og 5. oktober gik det galt.

I det dårlige og usigtbare vejr løb skibet på grund på Læsø. Joachim Adolph fortalte at:

“Grunden til skibets stranding var en forveksling af Trindelens Fyr der viser et lys, med det nye fyr på Kobbergrunden, der skulle vise tre. I det tykke, usigtbare vejr og på stor afstand, kunne jeg kun se ét lys i stedet for de tre der skulle være på Kobbergrunden”.

Calcuttas stranding ved Læsø

Calcutta stod ikke til at redde, men vi fik bjerget en del som vi kunne bruge på det næste skib, kun skibsklokken og galionsfigurener endnu i behold,.

 

Det næste – endnu større skib – er på tegnebrættet

 

Min dygtige bygmester, Søren Schmidt var allerede gået i gang med tegningerne til et endnu større skib.

Jeg kan give Jer nogle korte tørre fakta og tal:

  • Cimber ca. 245 fod langt (ca. 74 m) og 41 fod bredt (ca. 12,50 m).
  • Dybgang på 7,67 meter.
  • Det var fuldrigget med stærkt hældende master enkelte mærs – og bramsejl.
  • Storsejlets rå var ca. 25 m fra nok til nok.
  • Storsejlets areal var ca. 250m2.
  • Stormastens flagknop befandt sig 48 m over havoverfladen.
  • Cimber var fra jagerbommens nok til nokken af bommen agter, 99 m.

Det var Skandinaviens største sejlskib, med en lasteevne på 570Cl. ca. 2800 tons.

Kalvø i Gjenner bugt
Bygningen af det første skib
Skibet Calloe fra agtersiden 400 x 200
Calcutta Galionsfigur
Stregtegning af Cimber

Men nok om det

En sommerdag i 1856 stod Cimber ud fra Kalvø på sin jomfrurejse med kurs mod Liverpool, hvortil det ankom den 25. august med kaptajn Joachim Adolph på kommandobroen.

Jeg drømte ikke om, hvad fregatten på den kommende rejse ville opnå.

På Kalvø sænkede freden sig. Søren Schmidt gik i gang med tegningerne til det næste skib, da jeg fik en fantastisk meddelelse.

Cimber havde gennemført sin rejse fra Liverpool til San Francisco så hurtigt som intet andet skib nogensinde havde gjort det før. Det havde slået en verdensrekord.

Søren Schmidt havde haft nogen betænkeligheder ved konstruktionen af de to foregående skibe, så det tredje blev godt nok igen et stort skib, men ikke nær af samme format ”kun” på 375Cl.

Min far nåede ikke at se det tredje skib blive færdigbygget. Han døde den 11.marts 1858.

Så derfor vil jeg, Hans Bruhn, slutte hans beretning.

Cimber i Liverpool

Min far fik heller ikke set den artikel eller det billede, som London Illustrated News den 17. april 1858 bragte af Cimber. Her skrev man bl.a.:

“Nu ligger der ved Ostindien Kajerne et bemærkelsesværdigt fint klipperskib, Cimber, et fartøj af umådelig styrke og holdbarhed; i dimensioner og symmetri matcher den, hvis da ikke den ligefrem overgår, de mest fortræffelige amerikanske klippere……. “

Det var ikke kun værftets tre første skibe, der forlod øen, for aldrig mere at vende tilbage.

Også det fjerde skib, der blev opkaldt efter min far, værftets grundlægger, Jørgen Bruhn, samt de efterfølgende fem skibe, der sejlede under firmanavnet Jørgen Bruhns Sønner, vendte aldrig tilbage.

Derimod sejlede de verdenshavene tynde, hvor det især var de asiatiske havne, der blev besøgt.

Cimber i avisartikel
Verdenskort med skibenes destinationer