Kalvø gennem 20.000 år

 

Voldsomme ismasser, megastore fregatskibe og Tyske kejserbesøg. Få historien i museets forhal.

Kalvø i istiden

I forhallen får I en kort gennemgang af Kalvøs historie – fra istiden næsten til i dag.

Museet grundlægges

Det var Jørgen Bruhn, der oprettede det første ”museum” på Kalvø omkring 1848. Han byggede værftsbygningerne og ”Herrehuset”.

Museets forhal

De første fund forsvandt

Ved byggeriet af husene og senere da jorden blev pløjet, fandt man, som Jørgen Bruhns søn, Hans Bruhn, skriver:”… mange oldtidssager, som vel vedligeholdte stenkiler, hamre og mønter, samt mange andre ting, som blev opbevaret i Herrehuset, men samlingen er nu under krigen i 1864 blevet splittet ad og til dels plyndret af militæret.”

Noget havnede i Kiel, og i dag har vi kun et billede af en bronzeøkse tilbage

Bronzeøkse

Oldtiden dukker op igen

En senere ejer af Kalvø og husene på øen, fortsatte indsamlingen af oldsager, og hans stensamling, der nu er udstillet, fortæller, at øen har haft besøg af mennesker i jægerstenalderen, og at der både i bondestenalderen og bronzealderen har været beboelse og landbrugsdrift.

 

Valdemarene

Både Valdemar den Stores og Valdemar Sejrs har indirekte sat deres spor på og omkring den lille ø.
Mellem Kalvø og Løjtland blev der under en storm, fundet en pælespærring i vandet mellem øen og Løjtland. Den blev i 1993 dateret til at være opført i året 1170.

Stensamling fra oldtiden

Krigen mod venderne og angrebet på Arkona i 1169 førte til, at Kalvøegnens befolkning, af frygt for angreb, byggede pælespærringen.

Det skete muligvis for at beskytteden havn,der måske har ligget godt skjult i noret bag øen.

50 år senere, i 1219, fortæller sagnet, at krigerkongen Valdemar Sejr kom sejlende ind i noret med sin flåde, hvor han gik i land, ved det der senere bliver kaldt Genner Havn, medførende Dannebrog.

Til minde om denne landgang opførte egnens bønder monumentet ”DANNEBROGSSKIBENE”på højdedraget i bunden af Genner Bugt over for Kalvø.

Først 22 år senere får vi endelig, for første gang, på skrift at vide, at øen i bunden af Genner bugt hedder CALF Ø. Igen er det Valdemar Sejr vi kan takke for denne oplysning, idet navnet kan læses i hans Jordebog fra 1231,

Valdemar Sejr
Krigshavn ved Kalvø
Monumentet udenfor værftsmuseet

Trediveårskrigen

I 1627 nåede krigens alvor til egnen, da Christian d. IVs tropperunder deres tilbagetog plyndrede, hvor de nåede frem, og hvad de kongelige tropper ikke havde plyndret og ødelagt, tog de forfølgende svenske tropper sig af.

Sagnet siger at beboerne fra Genner sejlede deres værdigenstande over til Kalvø og begravede dem der. Til ingen nytte. Svenskerne opsporede gemmestederne og tog hvad de fandt.

Svenske soldater tog byttet

Skibsværftet

I over 200 år lå Kalvø hen i skov og eng indtil den helt store forandring tog sin begyndelse.

I december 1847 købte Kongelig Agent skibsreder Jørgen Bruhn fra Aabenraa, øen. Allerede måneden efter begyndte opførelsen af det skibsværft, der skulle blive et af de største i Danmark, og som byggede Nordeuropas største og hurtigste handelsfregat.

Model af skibsværftet

1868 – 1920

Kalvø var nu, efter krigen i 1864, tysk.

Værftet lukkede i 1868. Arbejderboligerne blev lejet ud til fiskere. Øen skiftede ejer i 1899, hvor Peter Beck købte den. Havnen og Genner bugt blev bl.a. brugt af den tyske krigsmarine og den tyske kejser Wilhelm II brugte Becks lade som garage under en militærøvelse.

Tysk krigsmarine ved Gjenner Bugt

1920 – 2020

Kalvø med dets bygningerskifter ejer nogle gange. På et tidspunkt udskilles den tidligere bygmester Damms bolig, fra den øvrige bygningsmasse, og omdannes til Kro, høkerhandelog endelig til sidst til ”Badehotellet”.

Sidste gang øen skifter ejer, er det Miljøministeriet der køber den og de resterende huse fra det tidligere værft. I dag er ”Herrehuset” også solgt fra.

Badehotellet
Kalvø Værfts Museum fra vandet